0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

29 procent af Politikens medarbejdere har haft uønskede seksuelle oplevelser

16. marts 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en undersøgelse svarer 29 procent af Politikens medarbejdere ja til at have haft verbale eller fysiske uønskede seksuelle oplevelser, omend ingen har følt sig presset eller truet til seksuelle ydelser. Og mange har ikke vidst, hvem de skulle gå til, når de oplevede det. Medarbejderne peger også på, at Politiken forskelsbehandler mænd og kvinder.

Grænseoverskridende spørgsmål. »Et hårdt miljø at arbejde i«. Og lavere løn til kvinder end til mænd.

Politikens medarbejdere har i en stor undersøgelse fortalt om uønskede seksuelle oplevelser og forskelsbehandling på deres arbejdsplads.

»Jeg havde en kollega, som kunne finde på at stille meget grænseoverskridende spørgsmål, når vi sad ved siden af hinanden inde på avisen. F.eks.: »Ser du porno?«. Han var fastansat og en anerkendt medarbejder, som jeg så op til. Han var altid utilregnelig, og jeg vidste aldrig, hvornår eller hvorfor han stillede spørgsmål som dem. Om det var for at hyle mig ud af den og se, hvordan jeg reagerede, eller om det var en mærkelig flirt. Jeg tror mest, det var det første«, fortæller en kvinde i et interview med Kvinfo om en kollega på avisen.

Hendes beretning illustrerer den mest almindelige type af uønskede seksuelle oplevelser på Politiken: de verbale.

Undersøgelsen af uønskede seksuelle oplevelser og forskelsbehandling blev sat i gang, efter at Politiken på forsiden trykte støttebrevet til Sofie Linde i september 2020. Avisens ledelse kunne konstatere, at mange nuværende og tidligere ansatte kvinder stod som underskrivere. Derfor besluttede ledelsen at lade Kvinfo undersøge problemet, og nu er svarene kommet.

En af konklusionerne lyder: 29 procent af medarbejderne har svaret ja til, at de mindst en gang inden for de seneste tre år har haft uønskede fysiske eller verbale seksuelle oplevelser, og hver femte har overværet grænseoverskridende adfærd. Til gengæld har ingen følt sig presset eller truet til seksuelle ydelser.

»Undersøgelsens konklusioner bekræfter den fornemmelse, vi har haft om, at vi har problemer i forhold til hverdagssexisme med dårlige jokes og platte bemærkninger. Og den identificerer også en problematisk festkultur«, siger chefredaktør på Politiken Christian Jensen.

»Vi har lavet undersøgelsen for at kigge indad med et selvkritisk blik for at få svar på, hvordan vi som ledelse håndterer problemerne med vores egen kultur. Vi har dækket emnet journalistisk som et af tidens vigtigste temaer, men vi skal også forholde os til det som ledelse i vores egen organisation«, siger han.

»Jeg blev gramset på og oplevede uønsket fysisk kontakt til min første fest som nyansat. På dansegulvet var der en, der var meget fuld og et par gange tog mig på røven og dansede meget tæt, selvom jeg skubbede ham diskret væk første gang« - Kvinde i undersøgelsen

Nogle grupper er mere udsatte. Især yngre medarbejdere har haft uønskede seksuelle oplevelser.

Christian Jensen erkender, at han har svigtet.

»Vi har et særligt ansvar for at passe på dem og gøre dem trygge, så de kan udfolde sig kreativt og fagligt. Det er et stort svigt fra vores side«, siger han.

Også løstansatte og minoriteter har haft uønskede seksuelle oplevelserne i højere grad end andre.

Medarbejderne ved ikke helt, hvad de skal stille op, hvis de har uønskede seksuelle oplevelser.

Knap hver anden eller 47 procent kender ikke procedurerne for, hvordan arbejdspladsen håndterer sager om uønskede seksuelle oplevelser. Medarbejderne har generelt tillid til, at ledelsen vil hjælpe. Det svarer 69 procent ja til, når det gælder forskelsbehandling, mens 87 procent har tillid til at få hjælp fra ledelsen, når det handler om uønskede seksuelle oplevelser. Men meget få opsøger hjælp. 70 procent svarer nej til et spørgsmål om, hvorvidt de har søgt hjælp, hvis de har oplevet uønskede seksuelle oplevelser.

»Vi skal sørge for, at alle ved, hvor de kan gå hen, og hvordan vi håndterer og agerer i forhold til uønsket seksuel opmærksomhed. Derfor har vi nu fremlagt klare procedurer for håndtering af sager om krænkende adfærd«, siger Christian Jensen.

En anden opfattelse

Christian Jensen siger, at hans opfattelse af problemet har flyttet sig efter støttebrevet til Sofie Linde, der blev trykt i september 2020.

»Jeg troede, at de konkrete sager, vi har haft, var enkeltsager, og har alt for sent set, at der bor en problematisk kultur under de enkelte sager«, siger han.

Da Politiken bragte støttebrevet, var Christian Jensen efter eget udsagn først forskrækket over, at mange af de kvinder, som havde skrevet under på brevet, er eller har været ansat på Politiken. I dag er han »taknemmelig for kvindernes tillid«. At de er stået frem og har fortalt om virkeligheden, som de oplever den.

»Problemet er smurt meget, meget tyndt ud over hverdagen. Jeg har ikke oplevet én hændelse, som var over grænsen og gav anledning til at handle. Men alt i alt oplever jeg en tone, hvor kvinder overordnet bedømmes på deres udseende, og om de er ’rappenskralder’, og mænd bedømmes på deres evner og magtposition« - Kvinde i undersøgelsen

»Medarbejderne viser tillid ved at fortælle om det. Vi har tidligere svigtet den tillid, og nu skal vi arbejde på at vinde den tilbage«, siger han.

Tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland har været ansat på Politiken i mere end 25 år og har siden sommeren 2015 været tillidsrepræsentant efter flere år som stedfortræder på posten.

Hun spørger sig selv, hvad hun kunne have gjort anderledes.

»Det er trist, at nogle taler til eller om hinanden på en måde, der ikke er sjov. Sådan skal det ikke være«, siger hun.

Lønsedlens historie

I spørgeskemaet har mange valgt at pege på løn som et område, hvor Politiken forskelsbehandler mænd og kvinder.

»På Politiken er kvinder mindre værd end mænd. Det fortæller ledelsen os hver eneste måned på vores lønsedler. Vi kan ikke være lønførende på vores løntrin, og vi ligger konsekvent lavere end ’ham, der skriver om politik’«, skriver en kvinde i sit svar på spørgeskemaet.

Tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland er enig i den tankegang. Kvinderne på Politikens redaktioner får i gennemsnit 1.765 kroner mindre i løn hver måned end mændene. Og tallet er steget fra 1.211 kroner i 2019.

»Jeg har oplevet det mest, når min leder har prøvet at være morsom: Når han f.eks. har forsøgt at bonde med mig, så har det altid været med sexistiske jokes. Det kan være svært at sige fra, når 'det bare er for sjov', og det er humoren, der er nedsættende« - Mand i undersøgelsen

»Det skaber en stor frustration blandt medarbejderne, fordi vi har diskuteret det problem i mange år. Forskellig løn til mænd og kvinder og ulige muligheder generelt er med til at legitimere en forskelsbehandling og sender et signal om, at kvinder og minoriteter er mindre værd«, siger Pernille Mac Dalland.

Christian Jensen er enig i, at følelsen af ligeværd også hænger sammen med lønforskellene.