To gange i løbet af krigen sad Islamisk Stat på oldtidsbyen Palmyra. Og gik straks i gang med at sprænge uvurderlige templer i luften og ødelægge andre af de uerstattelige kulturminder. IS var nu ikke Palmyras eneste problem, fortæller en dansk forsker, som netop var gået i gang med at kortlægge oldtidens indbyggeres gravportrætter, da krigen brød ud.

Ødelæggelsen er enorm: Oldtidsbyen er forvandlet til ruiner af ruiner

Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sandheden er krigens første offer, siger man. Men ofre er der sjældent mangel på i en krig. Og efter sandheden følger andre. Hver af tragediens akter har deres egne, og før eller siden kommer turen også til de symboler, som førhen tjente som fikspunkter for de fællesskaber, som nu er i krig med hinanden. Kirker eller moskeer. Biblioteker, monumenter og mindesmærker.

Døde ting, ganske vist. Men også ekkoer i sten af en betagende fortid. En slags barduner i tid. En fælles arv, som krigen har det med at ødsle bort.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her