Sidste gang, nogen i Belgien blev dømt for at bryde loven om majestætsfornærmelse, var i 2006. Da blev en mand idømt 8 måneders fængsel og en bøde på 22.000 kroner for at udnævne den daværende kong Albert II til »de pædofiles konge«.
Indtil da havde loven om lèse-majesté (majestætsfornærmelse) ikke været i brug siden 1886. Dengang kaldte socialistlederen Edward Anseele kong Leopold II »folkemorder nummer 1«. Og fik seks måneders fængsel for det.