Der er ikke faldet en bombe i Firenze. Og det berømte Palazzo Strozzi med dets internationale kunstudstillinger er ikke sønderrevet af jordskælv eller ramt af akut byggeskade. Men en anden ødelæggende kraft har været på spil, skriver CNN og flere andre nyheds- og kunstmedier:
Coronavirus har lukket museer verden over og forhindret mennesker i at opleve kunst. Efter et års styrtende besøgstal bløder selv store kunstinstitutioner, som den franske graffitiveteran og samtidskunstner JR viser med sin optiske illusion af et fotoværk ’La Ferita’ – italiensk for ’Såret’ – på Firenze-palæet Palazzo Strozzi: Palæet med den smukke renæssancefacade fremtræder pludselig som såret, med åben flanke og direkte kig ind i museets inderste. Kunsten bløder.
Og når mennesker ikke kan opleve museer eller koncerter eller udstillinger, »bliver vi for alvor klar over, at det er kultur, som giver livet farve«, siger JR til CNN.
Men måske kan undtagelsestilstanden vise os en mere folkelig tilgang til kunsten, synes han også at antyde: Før pandemien lå Palazzio Strozzis marmorskulpturer og malerier som andre kunstværker bag afspærringsbånd og entré. Måske kunne man lære at sprænge betalingsmure og barrierer og lade kunsten og folket mødes på nye måder?
Det har JR, der er blevet kaldt Frankrigs svar på kunstneren Banksy, selv efterlevet. JR lavede sin første graffitikunst som 13-årig i Paris, hvor han blev kendt for gigantiske portrætter af børn fra den franske hovedstads socialt belastede forstæder, blæst op på højhuse og trætte betonmure. Han har spændt meterlange, liggende flygtningekvinder op langs Seinens bredder, og under OL i Rio svævede gigantiske atleter over byens strande eller vred sig i springpositioner hen over brasilianske højhuse.
JR anvender typisk en teknik med såkaldt anamorfisk optagelse, hvor billederne så at sige ’presses’ sammen på den brede led. I hvert fald opnår man et filmisk udtryk som på biograflærreder.
fortsæt med at læse
