Vickie Jo Ringgaard lagde for 10 år siden danseskoene på hylden, men inden da nåede hun at vinde 14 danmarksmesterskaber, guld ved British Championship, og desuden er hun dobbelt nordisk mester.
Vickie Jo Ringgaard er ud af en dansefamilie i Aarhus, og hendes families danseskole har i flere generationer været en af dem, som aarhusianerne brugte fra helt tilbage til dengang, alle unge skulle lære at danse. Selv var hun kun 2 år, da hun tog de første dansetrin.








