0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Folkeparti erklærer krig mod »kvinde-ligestillings-hvad-føler- jeg-her-til morgen-agtige studier«

Venstredrejningen på universiteterne skal undersøges, foreslår Dansk Folkeparti i et nyt kulturudspil. Og der skal satses massivt på danske værdier, historie og mad på alle institutioner og uddannelser, hvis det står til partiet. Vil man forstå den moderne verden, skal man kende sit udgangspunkt, siger næstformand Morten Messerschmidt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Morten Messerschmidt mener, at det i dag er nærmest umuligt at finde en forsker eller ekspert på danske universiteter, der er konservativ eller DR'er.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er fire billeder i Dansk Folkepartis nye 20 sider lange udspil ’Forsvar dansk kultur – et modsvar til identitetspolitikken’. Forsiden prydes af Dannebrog på en yacht ud for Møns Klint, på side 2 står partiets næstformand og kulturordfører, Morten Messerschmidt, foran Kronborg med dybe rynker i panden, på side 8 finder man Frederiksborg Slot i Hillerød, og på side 14 kan man betragte en pande frikadeller.

Allerede i første linje slår Dansk Folkeparti fast, at det er partiets »vigtigste opgave at beskytte og styrke dansk kultur«.

Partiet mener, at »flere af de givne vilkår og fællesskaber, vi danskere er født ind i«, har været under stærkt pres de seneste 150 år. Et pres, der accelererede med ungdomsoprøret i 1960’erne og nu giver sig udslag i identitetspolitikken.

For at komme identitetspolitikken til livs på danske uddannelser vil partiet have undersøgt venstredrejningen, som ifølge partiet især hærger på humaniora og samfundsvidenskab. Og så vil partiet have skrevet Chicago-principperne, der er et kodeks for ytrings- og tankefrihed, ind i universitetsloven.

Men hvad baserer partiet egentlig påstanden om venstredrejning og identitetspolitik på?

»Det baserer jeg på de seneste 20 års empiriske erfaringer. Det er eddermame svært at finde en forsker eller en ekspert på de danske universiteter, som man kan klassificere som enten konservativ eller DF’er«, siger Morten Messerschmidt.

Han fremhæver Freia – Center for kønsforskning ved Aalborg Universitet som et eksempel på identitetspolitik.

»Der har også været noget tilsvarende på RUC med kvinde-ligestillings-hvad-føler- jeg-her-til morgen-agtige studier«, siger Morten Messerschmidt.

Men hvis I vil have ændret på det, skal der vel mere til end bare en undersøgelse af venstredrejningen?

»Ja, men nu er det jo et kulturudspil, det er ikke en borgerlig revolutionskamp, så nu starter vi med det her. Det er første skridt for at få hævet debatten over synsninger og fornemmelser til noget mere faktuelt«.

Dansk Folkeparti foreslår også, at det danske sprog sikres via en ny sproglov, så vi aktivt forsøger at bevare dansk, på samme måde som Norge og Island i dag bevarer deres nationalsprog. I stedet for en amerikanisering af det danske sprog skal man som i Norge og Island lave nye danske ord, så man undgår at optage ord som ’disclaimer’ og ’cancel culture’, der blev tilføjet den danske retskrivningsordbog i 2020.

Partiet ønsker desuden, at der laves en digital kulturplatform med inspiration fra den fransk-tyske tv-kanal Arte, som alle landets store kulturaktører – eksempelvis egnsteatre og Det Kongelige Teater, museer som Moesgaard og Nationalmuseet, kirker og forsamlingshuse – skal levere indhold til.

»Den skal være en del af must-carry, så den er præinstalleret, når du køber et smart-tv«, siger Morten Messerschmidt.

Tror du, der er mange brugere til sådan en platform?

»Det er jo ikke noget, der ryger ind og kan slå ’Barnaby’, men jeg tror, der vil være efterspørgsel på det fra undervisningsinstitutioner. Og så tror jeg også, at der vil være efterspørgsel fra et modent publikum, der gerne vil se en ballet eller en opera på tv. I dag må de jo ty til obskure sider på internettet eller franske tv-kanaler«, siger Morten Messerschmidt.

Det er jo stegt flæsk

Dansk madkultur ønsker DF at sikre ved, at minimum halvdelen af al madservering i offentlige institutioner skal være dansk, og folkeskolefaget madkundskab skal undervise i danske retter og skal være obligatorisk fra 4. til 9. klasse. Samtidig skal der indføres forbud mod halalslagtet kød i alle offentlige institutioner.

Men hvad forstår DF ved danske retter – er det stegt flæsk med persillesovs eller det, Noma serverer?

»Det er jo stegt flæsk, hvis du spørger Dan Jørgensen (S), men det spændende er jo at få den diskussion«.

Men I siger jo, at halvdelen af al mad i offentlige institutioner skal være dansk. Hvad vil det sige?

»Det kan både være gammel dansk mad og ny dansk mad. Der er jo masser af kogebøger med danske retter. Men det må også gerne indeholde nogle af de nye tendenser fra det nye nordiske køkken«.

Hvordan skal man afgøre, hvad der er dansk, når man skal leve op til kravet om, at mindst halvdelen af det, man serverer, skal være dansk?

Annonce

»Det er ikke sådan, at vi kommer ud og står med et målebånd og siger, at det dér er dansk, og det dér er ikke dansk. Vi vil have en bevidsthed om det, så det ikke altid bare er spaghetti bolognese. Der skal være en bevidsthed om, at der er en madkultur, som er vores, som er dansk. Hver anden ret skal have en eller anden dansk affinitet«.

I skolen vil Dansk Folkeparti have historie- og danskfagene styrket. I historie skal danmarkshistorien fylde 2/3 af undervisningen, og i dansk skal der fokuseres mere på ældre dansk litteratur fra før det moderne gennembrud – det vil sige fra før 1870. Og så skal der indføres obligatorisk morgensang i folkeskolen med sange fra Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen.

Alle børn skal have en billedbibel

Partiet ønsker også, at der gøres mere ud af kristendom i folkeskolen, og at 80 procent af undervisningen skal være i kristendom, og 20 procent skal være i nordisk religion og mytologi og i andre religioner. Desuden skal folkeskolen samarbejde meget mere med de lokale kirker med fælles aktiviteter. Ligesom alle børn skal have tilsendt en billedbibel.

Men ender al den fokus på danskhed ikke med, at eleverne ikke ved en pind om, hvad der foregår i resten af verden?

»Jeg tror, den bedste måde til at forstå resten af verden på er at kende sit eget udgangspunkt. Har man kendskab til sit eget sprog og sin egen historie, sit eget udgangspunkt, står man meget stærkere i en så international verden, som vi lever i, hvor vi hver dag bliver stillet over for kulturer, sprog og tanker, som er umiddelbart fremmede for os. Det er lettere at forstå Europas historie, hvis man kender sit lands historie, det er lettere at forstå fremmede sprog, hvis man kender sit eget sprog og dets opbygning. Det er også lettere at forstå islam eller jødedom eller andre trosretninger, hvis man kender til Det Nye og Det Gamle Testamente, hvis man kender dansk kristendom«, siger Morten Messerschmidt.

Ifølge Dansk Folkeparti handler det om »at tilbyde mennesker den styrke, frihed og det fællesskab, som ligger i den kulturelle arv, som er os givet. I dansk kultur«, som der står i forordet.

Læs mere:

Læs mere