I dag, 9. april, som er årsdagens for Danmarks besættelse, bliver de danske frihedskæmpere, der blev taget af tyskerne, hædret.
Det sker i form af en lydbog, hvor de 86 afskedsbreve, de skrev kort før deres henrettelse i årene 1943-45, nu er blevet indlæst, så deres stemmer vækkes til live.
Titlen er ’De sidste timer. Ingen kender dagen, før solen går ned’, og hver og én af de dødsdømte samt to cellekammerater får stemme af en dansk skuespiller, der er castet efter den enkelte dødsdømtes geografiske ophav for at give størst mulig autenticitet.
Hele 88 har sagt ja til frivilligt at bidrage til det store projekt, der skal indgå i formidlingen på Frihedsmuseet. Blandt dem er Mads og Lars Mikkelsen, Roland Møller, Joachim Fjelstrup og Pilou Asbæk, mens Bodil Jørgensen læser de biografiske oplysninger om modstandsmændene og de grupper, de var aktive i, op.
»Corona har gjort projektet godt«, siger Henrik Hartvig Jørgensen, der er instruktør og initiativtager til projektet.
For det har betydet, at skuespillere, der normalt har kalenderen proppet eller arbejder i udlandet, har sagt ja til at være med.
De medvirkende
Skuespillerne er:
Projektet har været fem år undervejs, og for Henrik Hartvig Jørgensen, hvis egen far var modstandsmand under tyskernes besættelse, har det været afgørende, at lydbogstjenesten Mofibo stillede op med teknisk assistance for at få projektet til at lykkes – og indvilligede i at lade alle indtægter fra lydbogen gå til Frihedsmuseets arbejde.
Ud over at man fra i dag kan finde ’De sidste timer’ i onlineboghandler og hos lydbogstjenester, er det også planen at udvikle en app, så besøgende ved Mindelunden kan klikke ind og høre afskedsbrevet fra den, hvis gravsten de nu står ved.
Tag et tysk barn til jer
Undervejs i arbejdet er det lykkes at få seks hidtil ikke offentliggjorte breve med.
»Det har været en kæmpe tillidserklæring, at familierne har givet slip på et brev efter 75 år. Det er ofte gribende og rystende fortællinger«, siger Henrik Hartvig Jørgensen.
Det betyder, at nogle af de modstandsfolk, der hidtil blot har været repræsenteret med billede og kort biografi, nu træder frem med deres vidnesbyrd.
Det har været en kæmpe tillidserklæring, at familierne har givet slip på et brev efter 75 år. Det er ofte gribende og rystende fortællinger
Ét brev blandt de 86 har betydet særligt meget for Henrik Hartvig Jørgensen.
Det er fra den 23-årige nordjyde Christian Ulrik Hansen. En ung mand, der først havde læst teologi, men så gik ind i militæret, før han i 1943 gik ind i modstandsbevægelsen og smuglede våben ud fra kaserner. Han blev leder af hele to grupper, men den ene blev optrevlet af tyskerne, og han blev taget.
Modstandskammerater brød ind for at befri ham, men han ville ikke med. Han ville tage skylden, så andre kunne gå fri. Det nyttede dog ikke. Sammen med de andre fra gruppen blev han sendt til København og dømt til døden.
To timer før sin henrettelse i Ryvangen 26. juni 1944 skrev han et afskedsbrev til sine forældre, der slutter med de ord, som Henrik Hartvig Jørgensen får grødet stemme af at læse op:
»Og det skal da være mit allersidste ønske, når freden er inde, tag da et forældreløst tysk barn til jer i stedet for mig. Thi således forlanger Gud det af os, at vi skal være redskaber først for hans strenghed, så for hans mildhed. Gud i vold«.
»Det rammer mig hver eneste gang«, siger Henrik Hartvig Jørgensen.
»Det fortæller mig, at jo, vi skal kæmpe, men vi skal også være mennesker og tilgive. Og hvis Christian Ulrik Hansen kan tilgive i den situation, kan vi også tilgive. Vi skal åbne vores hjerter«.
Brevene stilles gratis til rådighed for Frihedsmuseet og Mindelunden og e-reolen. Lydbogen vil udover at udkomme på Mofibo-appen blive tilgængelig på Saxo.com m.fl.
Man kan læse mere om projektet og se interviews med de medvirkende skuespillere på www.facebook.com/DeSidsteTimer.
fortsæt med at læse








