Det kan lyde som en fæl kliché, når man taler om en nation af historiefortællere, men der er altså noget med irerne og den ædle kunst at spinde en ende. Det bliver jeg mindet om ved læsningen af Donal Ryans ’Sælsomme vækster’. Ikke blot en skøn roman, men så irsk, at det er lige før, man kan smage det saftige, grønne græs imellem linjerne.

Debuten ’Rust’ og den følgende ’Et sving mod solen’ introducerede Donal Ryan som en markant og stilsikker stemme i en ny irsk socialrealisme. Med et skarpt blik for modsætningerne i et europæisk udkantsland, hvor turbokapitalisme og modernitet er på kollisionskurs med en dybt rodfæstet katolicisme og alskens gamle traditioner.