0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter trækker tæppet væk under Roskilde Festival og andre store sommerfestivaler

Ekspertgruppe forventes at anbefale en række publikumsrestriktioner, der gør det så godt som umuligt at gennemføre Roskilde Festival.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivia Loftlund
Arkivfoto: Olivia Loftlund
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Roskilde Festval og en række af sommerens store musikfestivaler kan ikke gennemføres som planlagt, vurderer en ekspertgruppe under Kulturministeriet og Erhvervsministeriet.

Det erfarer Politiken fra kilder tæt på den ekspertgruppe, som de seneste uger har forhandlet om anbefalinger til, hvordan festivaler og sommerens andre store kulturbegivenheder kan gennemføres.

Ifølge Politikens oplysninger vil ekspertgruppen anbefale en række restriktioner, indtil vaccineplanen i Danmark er gennemført. Og hvis politikerne beslutter at følge ekspertgruppens anbefalinger, vil det med al sandsynlighed betyde, at store festivaler som NorthSide, Tinderbox og Roskilde bliver aflyst.

Ekspertgruppen foreslår at dele de nye restriktioner op i tre trin for musikfestivaler, alt efter de sundhedsmæssige vurderinger.

Det første trin vil gælde, indtil alle over 50 år er vaccineret første gang. Her skal publikum deles ind i sektioner af maksimalt 200 mennesker, mens der er et samlet publikumsloft på 2.000.

I det næste trin, kan der være op til 500 mennesker i hver sektion, og der må maksimalt være 5.000 mennesker.

Det sidste trin åbner op for, at der kan være 2.000 mennesker i hver sektion, med et samlet loft på 10.000 mennesker til en festival.