Historier om seksualiseret miljø i DR’s pigekor fik dirigent til at trække sig fra Statens Kunstfond.

Dokumentarist overtager magtfuld post efter tidligere korchef

Phie Ambo var senest aktuel med dokumentarfilmen '70/30'. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Phie Ambo var senest aktuel med dokumentarfilmen '70/30'. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Dokumentarfilminstruktør Phie Ambo bliver ny bestyrelsesleder for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Phie Ambo er blevet udpeget, efter at dirigent og tidligere chef for DR’s pigekor Michael Bojesen har trukket sig.

Michael Bojesen erkender ledelsessvigt og siger undskyld til sangere i DR Pigekoret: Trækker sig som formand for Statens Kunstfond

Han trak sig i weekenden, efter at 12 tidligere sangere i pigekoret fredag fortalte i Politiken, at der var et ’seksualiseret’ og ’grænseoverskridende’ miljø under Michael Bojesens ledelse.

De har kaldt den pigekorhemmeligheden. De har holdt den længe. Men nu vil de ikke længere

Phie Ambo, der nu tager over, er tidligere vicebestyrelsesleder og leder af Legatudvalget for Film i Statens Kunstfond.

Hun er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2003.

Phie Ambo har instrueret op til flere prisvindende film. Det gælder blandt andet ’Family’ (2001), ’Gambler’ (2006 og ’Så meget godt i vente’ (2014).

Senest har Phie Ambo været instruktør, manuskriptforfatter og fotograf på dokumentarfilmen ’70/30’, der handler om politikeres og aktivisters vej mod Danmarks første klimalov. Den udkom i år under dokumentarfilmfestivalen CPH Dox.

Filmen kan ses gratis her hos Politiken via dette link (for abonnenter).

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, der hvert år uddeler godt 500 millioner kroner fra sine cirka 60 puljer.

Udpegningen af den nye bestyrelsesleder gælder indtil 31. december, hvor beskikkelsesperioden for alle medlemmer af kunstfondens projektstøtteudvalg udløber.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her