0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regnen har krammet på manden i Johannes V. Jensens mest kendte digt. Det giver helt nye forståelser i dag

Johannes V. Jensen, der hyldede rejsen, maskinen og fremskridtet, udsætter i digtet ’På Memphis Station’ menneskedyrkelsen for en kold afvaskning. Naturen er stærkere og helt ligeglad.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Johannes V. Jensens ’På Memphis Station’ er et af hans – og dansk litteraturs – kendteste digte. I mange år var det fast gymnasiepensum. Der er ment og skrevet så meget om det digt, at Wikipedias opslag om det må bruge 113 fodnoter for at nå rundt om de vigtigste af de mange artikler.

I min erindring om digtet er det den talende hovedperson, der udgør dets centrum. Hans »udenforståenhed«, som der står i den seneste, tykkeste litteraturhistorie. Hans mismod, hans fantasi om den unge jomfru, der ligger i sin seng et sted i byen med øret begravet i sit hår, hans overvejelser om at blive i Memphis og tegne en livsforsikring. Og så til sidst alligevel hans rejse videre.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu