Ved afsløringen 1. juli, som ville have været prinsesse Dianas 60-års fødselsdag, forklarede kunstneren bag statuen af prinsessen sig sådan her:
Hans idé var at lave et monument, der kunne give Dianas to sønner, William og Harry, et sted at gå hen og mindes deres mor. Statuen, der forestiller prinsesse Diana omgivet af tre børn, er placeret i en have ved Kensington Palace, hvor prinsessen særligt holdt af at befinde sig.
Det var altså intentionen.
Begge prinser var da også til stede og afslørede sammen monumentet for deres mor og sagde ikke noget grimt om det i den forbindelse. Det er også dem selv, der har bestilt det i 2017.
Den britiske offentlighed og dennes næsvise kunstkritikere har derimod et andet syn på sagen.
The Guardians Jonathan Jones kalder skulpturen for en livløs »religiøs figur«, der spiller på de mest »kvalmende sentimentale« elementer af Diana-tilbedelsen. Men The Guardian er også altid efter kongehuset. Hvad siger bundkonservative The Times?
De skriver, at Ian Rank-Broadley, kunstneren bag skulpturen, har lavet en generisk, kedelig og uværdig statue af prinsessen, som ikke har »nogen fornemmelse af den unikke vision, en stor kunstner kan have«.
Av.
Men folket må da ... nej, det må de ikke.
Efter afsløringen har morskabsafdelingen af den britiske Twitter-sfære ikke stået stille. For er der i virkeligheden tale om et virkelig vellignende portræt af en ung Robert Redford?
Eller er det en scene fra musicalen ’Hokus Pokus Kosteskaft’?
Som sagt. Mange har en holdning.
Så kan det vel ikke gå mere galt?
Ikke rigtig. Altså ud over at prisessens to sønner, der angiveligt er uvenner, mødte op for at afsløre monumentet sammen, mens de virkede som uvenner, og at der er nedlagt en sten med et digt foran statuen, hvor en strofe er skrevet om fra at handle om en mand til at handle om en kvinde.
Som en litteraturkritiker fra Daily Telegraph skriver, så er det ikke det rigtige digt at bruge til lejligheden, hvis du bliver nødt til at skrive det om.
fortsæt med at læse
