Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Englands ældste bevarede hjem med 1.200 år på bagen, kalder forskere nu en stribe grotter, som hidtil er blevet betragtet som ubetydelige rester af noget, festglade briter i 1800-tallet brugte.

Se billederne: Forskere finder overraskende sandhed om mystisk grotte

Dørene blev udvidet i 1800-tallet, så der var plads til, at kvinder med balkjoler kunne deltage i lokale festligheder. Men et årtusind før var det måske bolig for en konge.  Foto: Royal Agricultural University
Dørene blev udvidet i 1800-tallet, så der var plads til, at kvinder med balkjoler kunne deltage i lokale festligheder. Men et årtusind før var det måske bolig for en konge. Foto: Royal Agricultural University
Lyt til artiklen

Egentlig kan det undre, at ingen har opdaget det tidligere. Hvis det altså er rigtigt, hvad et hold britiske arkæologer nu mener at have afsløret. Nemlig at en stribe huler hugget ud i klippen i det centrale England stammer helt tilbage fra 800-tallet og dermed ikke alene er et årtusind ældre end hidtil antaget, men formentlig også blandt de ældste bevarede britiske hjem, som sågar for 1.200 år siden kan have huset en afsat konge.

Og ikke – som hidtil antaget – nogle naturligt opståede huler, som festglade briter i 1800-tallet udvidede lidt, så kvinder i festkjoler kunne komme igennem dørene, og de kunne fejre sig selv og hinanden i klippens svale, romantiske celler.

Hulerne – Anchor Church – i det sydlige Derbyshire blev ganske vist i 1800-tallet brugt af lokalbefolkningen til afvikling af fester, men hidtil har ingen troet, at deres historie strakte sig endnu længere tilbage i tiden. Nu påstår et hold arkæologer så, at hulerne er hugget ud i klippen langt tidligere og engang var beboet af en lokal konge ved navn Eardwulf, efter at han blev afsat som konge af Northumbria, i dag North East England.

Lederen af udforskningen, arkæolog Edmund Simons, beskriver den slags huler som »meget svære at forstå og datere«. Men han har selv været fascineret af dem, lige siden han som barn voksede op i et område fuldt af huler, siger han til The Guardian.

Edmund Simons arbejder normalt uden for sit England, men da pandemien hindrede ham i at rejse, tillod han sig selv at »lave et projekt med den hensigt at finde ud af, hvad helvede de her ting er for noget«, som han siger. Og for Edmund Simons gav det ikke mening, at Anchor Church skulle være opstået uden menneskelig medvirken. For:

»Jeg kan ikke komme i tanker om nogen naturproces, som danner vægge, døre og vinduer, for slet ikke at tale om søjler«, siger han. Derimod peger alt ved hulerne – de smalle vinduer eksempelvis – på saksisk arkitektur, mener han og hans kollegaer fra Royal Agricultural University og Wessex Archaeology.

I alt har arkæologerne undersøgt 170 steder, men særligt i Anchor Church »passede alting sammen på måder, det normalt ikke forekommer med disse ting«, siger Edmund Simons.

Arkæologerne regner med, at den afsatte lokale kong Eardwulf har boet i hulerne, fra han i år 806 blev afsat, og indtil han døde 830. Under gode forhold og med folk til at varte sig op, men på et sted, hvor hans fjender kunne holde øje med ham.

En lokal legende omtaler stedet i forbindelse med kong Eardwulf, der senere blev kendt som sankt Hardulph, og han er begravet mindre end 10 kilometer derfra. Arkæologerne er enige i, at hulerne så i 1800-tallet blev udvidet af en sir Robert Burdett, så han kunne invitere sine venner til fest.

I England er der kirker og andre bygninger på samme alder, men har arkæologerne ret i deres antagelser om hulernes oprindelse, er Anchor Church blandt de ældste intakte beboelse i England. For, siger Edmond Simons til The Guardian: »Vi har ikke steder, hvor folk sov og spiste og bad, al den slags«.

Ud over Anchor Church har arkæologerne foreløbig identificeret yderligere 20 steder i området, som de mener kan stamme helt tilbage fra 400-tallet.

Nils Thorsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her