En trekant af en udstilling med tre af de bedste malere, dette land har fostret? Det lyder som opskriften på succes. Men på GL STRAND går det galt ...

Mathias Kryger: Al gnist bliver dræbt af det banale kommentarspor og de skingre farver på væggene

'Morgen' hedder dette relativt store værk af Olivia Holm-Møller som er af symbolistisk tilsnit men ikke kan dateres. Det kæmper i udstillingen med den gule væg det er ophængt på.  Foto: Ole Mortensen
'Morgen' hedder dette relativt store værk af Olivia Holm-Møller som er af symbolistisk tilsnit men ikke kan dateres. Det kæmper i udstillingen med den gule væg det er ophængt på. Foto: Ole Mortensen
Lyt til artiklen

Hvordan i alverden kan det gå så galt med tre så gode kunstnere, tænker jeg på vej ned ad trappen på Kunstforeningen GL STRAND, stønnende, fnysende og rystende på hovedet.

Indtil jeg bliver mødt af en af kunsthallens medarbejdere, som siger, at jeg burde prøve den til udstillingen særligt opfundne drink bestående af grapefrugt, gingerbeer og noget tredje, jeg ikke når at opsnappe, hvad er. Okay ja, tre ingredienser, var det eneste jeg svarede. Tre ingredienser og isterninger ... Ja, okay ... Isterninger. Kunstens institutioner fortjener udmærkelser og medaljer for det arbejde, de gør for at tiltrække det kunstpublikum, som siden corona har været lidt afventende med igen at melde sig under de kulturbærende faner. Torsdagsbar, fredagsbar ... Tre ingredienser ... Helt som i tilfældet med udstillingens tre superstjerner J.F. Willumsen (1863-1958), Olivia Holm-Møller (1875-1970) og Asger Jorn (1914-1973) ... En ménage à trois fra himlen, skulle man tro. Men som alle, der selv har forsøgt sig med den erotiske leg – trekanten – ved, så er det en svær disciplin. Så mange lemmer. Der er ofte én, som føler sig lidt udenfor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her