Tivolis opsætning af den danske succesmusical åbenbarede, at der er tale om et stykke dygtigt og velfungerende underholdning uden nogen form for originalitet.

Henrik Palle: ’Atlantis’ i Tivoli svarer til at spise to stykker lagkage

Stig Rossen fylder meget i rollen som den onde Jabador, der vil være kalif i stedet for kaliffen og derfor indgår en pagt med Fanden. Foto: Søren Malmose
Stig Rossen fylder meget i rollen som den onde Jabador, der vil være kalif i stedet for kaliffen og derfor indgår en pagt med Fanden. Foto: Søren Malmose
Lyt til artiklen

Der er masser af lir i opsætningen af den nærmest magisk succesfulde danske musical ’Atlantis’ fra 1993.

Flotte kostumer, bevægelige kulisser og et bassin med vand samt fyrværkeristisk lys og vandbaserede røgeffekter – som der står på et skilt på trappen ind til salen. Så man får en på opleveren, når man sidder i salen og lytter til skønsang fra scenen og iagttager personerne forelske sig, skuffes, indgå djævlepagter og appellere til pligtfølelse og miskundhed. Og man henføres da også ikke så få gange af den vokale pragt, de medvirkende udfolder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. En fremmed art har indtaget universitetet

    2. 2

  2. Politikens store rejse­journalist er død

    3. 3

  3. Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning

    4. 4

  4. »Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«

    5. 5

  5. »Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«

    6. 6

  6. »Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her