Cecilie Manz er sin generations mest succesfulde designer, men der er hverken pop eller spræl i hendes udtryk. Til gengæld er der varme og omsorg som i klassisk dansk design.

Endelig får vi den store Cecilie Manz-udstilling. Den går lige i sjælen

Cecilie Manz kan vist godt lide farver, men uanset hvor meget hun arbejder med dem, ender hendes ting altid med at blive hvide, grå eller nærmest beige.
Cecilie Manz kan vist godt lide farver, men uanset hvor meget hun arbejder med dem, ender hendes ting altid med at blive hvide, grå eller nærmest beige.
Lyt til artiklen

Det handler om arbejdsproces de kommende måneder på Dansk Arkitektur Center (DAC). Fra de første skitser til det endelige resultat. Fra materialeprøver til færdige stole, kopper og højttalere. Men først og fremmest handler det om Cecilie Manz (f. 1972). Og måske mest om æstetik.

I år tildeles Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderspris designeren Cecilie Manz. Prisen er på 400.000 kroner, og det er kutyme, at modtageren arrangerer en udstilling med egne værker i Nationalbankens højloftede forhal, men fordi banken er under ombygning, er udstillingen i år placeret hos DAC. Det er ærgerligt, for Nationalbankens forhal er et af de smukkeste rum i København, men det er faktisk også helt okay, for det har givet Cecilie Manz mere plads til sine værker. DAC er jo placeret i Blox – den mere sjældne end kønne bygning på kanten af havnen – og flere af udstillingsrummene er faktisk så gode, at jeg tror, man får en bedre fornemmelse af Manz’ ting i Blox, end man ville få i Nationalbanken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her