0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Deres idoler hedder Bertelsen, Lykkeberg og Meyer. Hvornår begynder de at tage ansvar?

De slipper for let, de er gået under radaren. Generationen, der er mellem 40 og 55 år, sidder solidt på magten fra Slotsholmen og ned og tager for sig af alle de lækreste goder, vores samfund kan diske op med, men undslipper at tage ansvar, skriver Matthias Dressler-Bredsdorff i sit bidrag til serien af klummer om generationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Mikael Bertelsen er en af 89'ernes stemmer, mener essayisten.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det ikke, som om de er gået under radaren? Jeg mener de 40-55-årige, generationen, kort fortalt, for hvem Casper Christensen er et idol og ikke et problem.

Eller for at være lidt mere sociologisk specifik: din og min nærmeste leder, nærmest uagtet arbejdspladsen, den nationale forsamling af smilende storebrødre og storesøstre, der sidder solidt på samfundsrovet fra Slotsholmen og ned. Er det ikke, som om de slipper lidt for