Da Nicoline Østergaard-Nielsen under sine danskstudier kom i praktik som underviser på et gymnasium, skulle hun blandt andet give feedback på elevernes skriftlige afleveringer i dansk. Under et møde med sin vejleder på gymnasiet undrede hun sig over, at der var så mange sproglige fejl i opgaverne.
»Jeg havde selvfølgelig sat en masse røde streger og markeret alle de fejl, jeg havde fundet. Men underviseren gav udtryk for, at det ikke var nødvendigt. For de sproglige fejl betød ikke så meget, det var ikke noget, de brugte så meget tid på«, fortæller hun.
»Det studsede jeg over, fordi jeg var danskstuderende og havde forventet, at man lige præcis i dansk brugte lidt flere kræfter på at lære eleverne sproglig korrekthed«.
I de senere år har gymnasielærerne fokuseret mere på formidling og på at fremelske elevernes personlige stemme. Det er tilsyneladende gået ud over den tid, der er til at få styr på nutids-r, forskellen på ’sin’ og ’hans’, og hvor kommaerne skal placeres.
