0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nicki Minaj skrev om coronavaccine til sine 22,7 mio. følgere. Nu afviser Fauci sangerindens misinformation

Mange amerikanere er stadig ikke blevet vaccineret mod coronavirus. En af dem er sangerinden Nicki Minaj.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Nicki Minaj var ikke inviteret til årets Met Gala, da hun ikke er vaccineret mod corona.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, afliver den amerikanske sangerinde Nicki Minajs kontroversielle teori om coronavaccinen i et interview med den amerikanske tv-station CNN. Fauci er dermed den seneste sundhedsekspert af flere til at kalde Minajs offentlige bemærkninger for misinformation.

Mandag kom sangerinden, hvis borgerlige navn er Onika Tanya Maraj, i stormvejr, da hun på sociale medier gjorde opmærksom på, at en fætter til hende nægtede at få vaccinen, efter at hans ven angiveligt fik vaccinen og »blev impotent med hævede testikler«.

Minajs udtalelser faldt sammen med, at hun ikke kunne deltage i gallashowet Met Gala, fordi hun ikke er blevet vaccineret mod coronavirus. Et kor af mennesker – herunder sundhedseksperter – er gået i rette med Minajs udokumenterede påstande, der er blevet delt med hendes 22,7 millioner følgere på Twitter.

Fauci, der har været i spidsen af USA’s kamp mod coronapandemien, siden den ramte i foråret sidste år, afliver også påstandene.

»Der er ingen tegn på, at det sker, og der er heller ikke nogen grund til at forestille sig, at det kan ske«, siger han til CNN.

Den 80-årige epidemiolog understreger også farerne ved at sprede ukorrekte påstande på sociale medier. Han siger, at Minaj uretmæssigt kan overbevise folk om ikke at få vaccinen ved dele misinformation.

»Der er meget misinformation, mest på de sociale medier. Den eneste måde, vi kan modvirke det på, er at dele korrekt information«, siger Fauci.

På hjemmesiden for USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse står der, at der ikke er nogen tegn på, at vacciner forårsager fertilitetsproblemer hos hverken kvinder eller mænd. Udrulningen af vacciner i USA er faldet markant i tempo den seneste tid. 80 millioner amerikanere er stadig ikke vaccineret. Der bor omkring 333 millioner i USA. For at få flere vaccineret har de amerikanske myndigheder indført vaccinekrav for alle offentligt ansatte.

ritzau