De fleste af os – eller i hvert fald mange af os – havde lige lært det der med at affaldssortere, da covid-19 ramte, og pludselig vadede vi rundt på gade og vej, der var begravet i mundbind, som var smidt alle vegne. Og tænkte derudover: Hvor bæredygtige er de mundbind? De nedbrydes jo næppe i naturen. Så hvad er værst: pest som i corona eller kolera som i overgreb på naturen?
Det gik så hurtigt, at vi ikke nåede at sige bu eller bæ, og i dag kan vi se – og det er jo ret selvfølgeligt – at pandemien har sat rædsomme aftryk på naturen, i dette aktuelle tilfælde verdenshavene, som bugner af affald, der er direkte virkninger af covid-19.
Ifølge netmediet Hyperallergic, der citerer eksperter for det, steg mængden af affald i havene med 30 procent, uorganiske materialer som ansigtsmasker og de plastikbeholdere, vi fik leveret vores takeawaymad i, da det hele voksede os så meget op over ørerne, at der skulle trøst til.
Den tyrkiske kunstner og fotojournalist Sebnem Coskun vandt tredjeprisen ved årets Nature Conservancy Photo Contest i disciplinen people and nature for dette undervandsbillede ved Bosporusstrædet: døde vandmænd, der driver langs med plastik og andet affald, mens en dykker fisker en ansigtsmaske op af vandet.
Den nedslående er, at omkring en halv million ton plast ender i Middelhavet hvert år, og det svarer til 33.800 plastikflasker hvert minut.
Pandemiens slagger, de bortkastede mundbind, bør selvfølgelig kasseres på en miljømæssigt forsvarlig måde, så de ikke ødelægger dyrelivet og naturens økosystemer. Afhængigt af temperament er det skønt, at noget så nedslående kan tage sig så smukt ud som på billedet.
Men det gør det jo.
fortsæt med at læse
