Det er længe siden, at tv kunne lægge landet øde, men i efterårsferien havde man en fornemmelse af, at det skete. Måske var det bare den massive regn i løbet af ugen, der holdt folk inden døre, men det kan også være, fordi alle, man talte med, havde brugt tiden på at se den danske Netflix-serie ’Kastanjemanden’. Der er tale om en krimi, hvor morderen placerer en kastanjemand ved sine ofre som en signatur og dermed spreder skræk og rædsel.

Men ordet kastanje er ikke uhyggeligt – endnu. Det er et smukt ord, der kan spores tilbage til det græske kastanea. Den Danske Ordbog siger, at vi har lånt det fra italiensk, castagna, der har det fra latin, castanea, som igen har det fra græsk. Formen kan genkendes i det franske ord for kastanje, nemlig châtaigne, og i det tyske Kastanie. I dette selskab må man sige, at engelsk skiller sig ud ved at kalde kastanjen for chestnut.