Skal det være sådan hvert år efter nytår? Forhåbentlig ikke – og formentlig ikke.
Men igen i år begyndte året i Koncerthuset med, at DR SymfoniOrkestret gav koncert uden publikum, og den af orkestrets koncertmestre, violinisten Johannes Søe Hansen, der havde tjansen på første violinpult den aften, forklarede i pausen, at orkestret er ved at være gode til at spille for en tom sal.








