I den måske mest berømte og oftest citerede af alle William Shakespeares 154 sonetter – nummer 18 – sammenligner digteren sin elskedes skønhed med en sommerdags, og det falder ud til den attråedes fordel.

Og gør man det samme med forestillingen ’Sange ud af evigheden’ – altså stiller den op over for en dansk sommerdag – så vinder teatrets kunstlede gestalter. Sagt med andre ord: Den aktuelle sonet-musik-intim-koncert på Kronborgs hyggelige indendørsscene kan noget, den gennemsnitlige juniaften ikke altid kan levere: magi, skønhed, tilværelsestolkning, visdom og æterisk rock.