Som så ofte i de år, anden halvdel af 1970’erne, var det Dan Turèll, der tændte lyset.
For ud over at være flamboyant mediedarling med skarp tunge og hvas pen samt forfatter til fantastiske digte, man rent faktisk kunne finde på at læse højt for sine kammerater, spillede han også rollen som formidler af alskens kulturelle fænomener fra det store udland. Og i et par essays introducerede han sine danske læsere for begrebet undergrundstegneserier, først og fremmest dem, der kom fra geniet Robert Crumbs perverterede hjernevindinger og pen, men også nogle af hans kolleger, Gilbert Shelton og Rand Holmes, der tegnede henholdsvis ’The Fabulous Furry Freak Brothers’ og ’Harold Hedd’.
Man kunne ikke låne dem på biblioteket. For selv om de ellers så forkætrede tegneserier – der ifølge adskillige intellektuelle notabiliteter et langt stykke op i 1960’erne kunne afstedkomme alskens mentale dårligdomme hos den opvoksende ungdom – havde holdt deres indtog på de skattefinansierede hylder side om side med syndfloden af bøger fra Klaus Rifbjergs skrivemaskine, var der grænser. Og en af dem gik ved importerede amerikanske hæfter, der handlede om sex, syretrips, tjald og lir.
Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest, som man sagde i de år – det var dengang, indvandrere med kølig høflighed blev omtalt som gæstearbejdere. Og den kom i skikkelse af tegneserieforlaget Interpresse, der i 1976 indledte udgivelsen af serien ’Underground Comics’, hvis første hæfte var en samling historier om ’The Fabulous Furry Freak Brothers’, de tre evindelig hashrygende hippier, der i Haight-Ashbury-kvarteret i blomsterbørnenes by San Francisco som en flippet udgave af John Steinbecks dagdriverbande hustler sig igennem tilværelsen, så der kan komme pot i piben og Anchor Steam i køleskabet. Hvilket kan være ganske vanskeligt, når narkostrømeren Notoriske Norbert er på krigsstien, og pusherne ikke længere vil give kredit til bonghovederne.
