Først efter Anden Verdenskrig måtte japanske kvinder sætte sig ved en drejeskive. Indtil da var arbejdet med keramik forbeholdt mænd, og kvinder måtte hverken gå i lære som keramikere eller uddanne sig på skoler. Sådan var traditionen bare. Det var mænd, der lærte keramikerhåndværket af og overtog det fra hinanden, og når man i dag kan falde i svime over en gammel smuk teskål, en vase eller en tekande med hanken elegant placeret på siden, kan man være ret sikker på, at det er en mand, der står bag.
Den oplysning kom fuldkommen bag på mig, da jeg i sidste uge besluttede at se udstillingen ’Toucher le feu’ på Musée Guimet i Paris. På forhånd havde jeg læst, at udstillingen bestod af værker af japanske kvindelige keramikere, men jeg havde ingen anelse om, at keramikfaget traditionelt har været domineret af mænd i en grad, så det stadig vækker opsigt i Japan, hvis en kvinde vælger at arbejde med ler.
