Man kan roligt sige det ligeud. Der er tale om et kærlighedsforhold. Mellem Herbert Blomstedt og DR’s Symfoniorkester og mellem Blomstedt og publikum.
Den svenske dirigent var ikke i højeste kurs, dengang han fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 70’erne var chefdirigent for orkestret. Men at se ham torsdag aften ledsaget ind på scenen arm i arm med orkestrets koncertmester, Christina Åstrand, var rørende og smukt.








