»’Game of Thrones’ har intet på det her valg!« lyder et af de hundredvis af tweets, der pibler frem, efter at Sofie Carsten Nielsen (R) har trukket sig som formand for Radikale.
Sammenligningen med ’Game of Thrones’ er ikke helt off, for flere brugere spekulerer også på, om den tidligere formand vil sælge sig selv og sit mandat til Moderaterne og dermed gøre Lars Løkke Rasmussen (M) til kongemager i den kommende dronningerunde.









