Allerallerøverst på min ønskeseddel står der ’hund’. Sådan en sød ulden sag, der bliver lykkelig, når man kommer hjem fra arbejde, og som man skal gå tur med i regnvejr. En rigtig ven, der møver sig op i benenden og elsker småkager, selv om det er forbudt, og som kan få timer til at gå med at sove midt på terrassen med benene lige i vejret.
Jeg har ønsket mig en hund i flere år, men efter at have lagt vejen forbi Frederiksberg, er trangen kun blevet større. Den danske keramiker Sisse Lee er nemlig gået all in på et af de områder, der betyder mest for vores firbenede venner: maden. Men ikke kun maden – også den måde, den bliver serveret på, og især hvilken skål den skal spises af.








