Dronning Margrethe følger den sproglige udvikling i sine nytårstaler – også når det strider mod reglerne, skriver sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme.

Det er kun gået én vej med sproget i dronningens nytårstaler

Dronning Margrethes sprog i nytårstalerne er fulgt med tiden, viser en ny bog. Billedet er fra hendes allerførste nytårstale, som hun holdt i 1972.    Foto: Morten Langkilde
Dronning Margrethes sprog i nytårstalerne er fulgt med tiden, viser en ny bog. Billedet er fra hendes allerførste nytårstale, som hun holdt i 1972. Foto: Morten Langkilde

Så kom julemåneden, og med den er der ikke længe til, at vi igen sidder forventningsfulde nytårsaften og venter på dronningens nytårstale kl. 18.

Vil dronningen mon i år for første gang sende en hilsen til søens folk? Det er nemlig en skrøne, at hun gør det. Vil ordet energikrise, som blandt andet har karakteriseret 2022, indgå i talen? Eller vil dronningen adressere en anden krise, nemlig den, der fandt sted, da hun tidligere i år bekendtgjorde, at hun fratog nogle af sine børnebørn deres titler?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her