Biasbevidste ledere, en tryg kultur og mangfoldighed, når det gælder ansættelser og bookinger.
Det er nogle af principperne i et nyt kodeks, som skal være med til at gøre op med års kønsulighed, sexisme og diskrimination i den danske musikbranche.
Ambitionen er, at så mange aktører i branchen som muligt tilslutter sig kodekset og dermed forpligter sig på at arbejde med principperne på en målbar måde, så »fremdrift og resultater« kan afrapporteres, som det hedder i kodekset, der har navnet ’Lige adgang’.
Fakta
De seks principper i partnerskabet ’Lige adgang’
»Kodekset er en opfordring til handling og et bud på, hvordan musiklivets mange små og store aktører helt konkret kan komme i gang med at fremme den sociale bæredygtighed«, som Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund, siger i en fælles pressemeddelelse.
Kodekset kommer efter år, hvor undersøgelse på undersøgelse har vist, at kvinder i musikbranchen tjener mindre og har dårligere muligheder for at gøre karriere end mænd. Allerede i 2020 vakte det opsigt, da 97 kvindelige musikere stod frem i Politiken og fortalte om oplevelser med sexisme i branchen. Kvinder bliver bedømt på deres udseende, og mange opgiver ligefrem en musikkarriere på grund af sexismen, lyder kritikken.
Læs musikernes vidnesbyrd: »Han underholdt med, at han kunne lugte på os, når vi havde menstruation«Slut med at sende aben videre
Bag det ny kodeks står et nyt partnerskab, Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.
Det består af både musikere, agenter og pladeselskaber, som på sigt skal arbejde med både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Kodekset ’Lige adgang’ er blot første skridt.
Fakta
De står bag partnerskabet
- Koda
- Dansk Artist Forbund
- Rytmisk Musikkonservatorium
- Vega
- Live Nation
- Gramex
- Musikindustriens Netværk
- JazzDanmark
- Promus
- Danske Agenters Sammenslutning
- Ifpi
Læs mere om Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling på musiklivetspartnerskab.dk
Partnerskabet er udtryk for en erkendelse af, at hvis eksempelvis kønsubalancen skal ændres, skal der arbejdes på alle niveauer i branchen. Og så er det udtryk for, at branchen ikke længere diskuterer, om der er et problem med dårlige forhold for kvinder, men i stedet, hvordan problemerne skal løses, som Lasse Lindholm fra sammenslutningen af musikselskaber, Ifpi, forklarer.
»Tiden er ikke til, at man sender aben videre, men til, at vi forpligter hinanden på at lave en forandring«, siger Lasse Lindholm, direktør for kommunikation og public affairs.
Han forventer, at alle 35 musikselskaber i Ifpi vil tilslutte sig kodekset, for musikselskaberne er allerede i gang med arbejdet, siger han.
Vil partnerskabet reelt ændre noget, eller køber I jer bare tid?
»Partnerskabet er et udtryk for, at branchen vedkender sig et ansvar, og det at indgå i partnerskabet, eller som nu, hvor jeg taler med dig, er en måde at forpligte sig til at lave den forandring på«, siger Lasse Lindholm.
Politikens optælling af direktører i de danske musikselskaber sidste år viste, at kun ét selskab ud af 25 havde en kvindelig chef, men Lasse Lindholm er optimist, i forhold til hvor hurtigt forandringen her vil ske.
Det er Henrik, Mikkel og Casper, der bestemmer i den danske musikbranche»Der vil vi se en ændring i løbet af 3-5 år, fordi jeg kan se i statistikken, at der i mellemlederlaget under direktørerne er forholdsvis mange kvinder på vej frem«.
»Den største bias er, at man tror, man ikke har bias«
Hos JazzDanmark har de i flere år arbejdet med bias. Eksempelvis har de indført anonyme ansættelsesrunder, ligesom de indstillede album til Danish Music Awards Jazz anonymiseres, før de sendes til juryen.
»Det første, man skal gøre, er at erkende, at den største bias er, at man tror, man ikke har bias. Men vi har alle blinde vinkler«, siger Agnete Seerup, som er konstitueret sekretariatschef.
Hun forklarer, at arbejdet med diversitet og kønsubalancer er vigtigt, ikke kun fordi branchen går glip af talent, hvis halvdelen af befolkningen bliver bremset i ønsket om en musikkarriere, men også fordi forskning i diversitet og inklusion viser, at mangfoldighed fremmer nytænkningen.
Også Agnete Seerup er optimist, i forhold til om kodekset vil ændre noget. Det gør problemerne til en fælles udfordring, mener hun, og det er vigtigt, når man skal ændre mønstre i ofte små organisationer, som arbejder i et højt tempo.
»Med partnerskabet kan vi stå sammen som branche og dele erfaringer. Der er en stor opbakning til handling nu, og det er afgørende«.
fortsæt med at læse








