Den er fejende flot, forrygende danset og som show betragtet fremragende, nyopsætningen af ’Hair’ på Østre Gasværk Teater. Men det er en Las Vegas-udgave af drømmen om fred, kærlighed og bar røv i måneskin.

Den fri kærlighed fremstår som en lukket fest i ikonisk musical

Hippierne fra Central Park anno 2023 ligner umiskendeligt hippierne fra Central Park anno 1967.  Foto: Søren Malmose
Hippierne fra Central Park anno 2023 ligner umiskendeligt hippierne fra Central Park anno 1967. Foto: Søren Malmose
Lyt til artiklen

Alverden skal vide, at der i disse tider er seriøst brug for fred, kærlighed, forståelse og stoffer til at dulme mismodet over Ruslands invasion af Ukraine, som nu går ind i sit år nummer 2.

Spørgsmålet er imidlertid, om den naive John Lennonske drøm om universel fred har nogen gang på Jorden længere, og om en musical som ’Hair’, der med festfyrværkeri og panache kolporterer dette mindset forklædt som Las Vegas-underholdning, har relevans som andet end aftenunderholdning for den kreative klasses musicalfans? Svaret er efter denne signaturs mening et nej. For Østre Gasværks opsætning – med alt til faget henhørende af moderne sceneteknologi og et knaldhamrende dygtigt cast af unge smukke mennesker – drukner lidt i sin egen selvfedme og et alt, alt for nostalgisk håb om en død drøms genopstandelse. Happy Christmas, War Is Over, nå nej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her