Gustav Mahler sagde det selv: En symfoni skal rumme alt. Den skal være som en hel verden. Her skal det grimme, det skønne, det uopnåelige og det pinlige eksistere sammen side om side, mente komponisten. Ligesom det gør i livet.

Så hvordan skal Mahlers musik spilles? In your face eller med skønhedsmaske på? Copenhagen Phil under ledelse af den tyske dirigent David Afkham gjorde det sidste. Mahlers 4. symfoni er den korteste af hans symfonier. Den varer ’kun’ en time. Her bliver den grænsesprængende komponist, der med sit credo om symfonien som en hel verden bragte modernismen ind i musikken og revolutionerede begrebet om den klassiske symfoni, næsten konform.