Så gik der lige et år, vi gør det igen, vi markerer Jesus’ død og genopstandelse. For alting gentager sig, ligesom alting heldigvis også springer ud igen: I Paris sker det lige en anelse tidligere, kunne jeg konstatere, da jeg forleden døde ved synet af et magnoliatræ i blomst.

For jeg tog forskud på påsken i den franske hovedstad, vandrede direkte ned i katakomberne ad en uendelig vindeltrappe, rundt og ned og ned og rundt, for at se til de døde sammen med min yngste søn.