Finansloven afsætter millioner i bevillinger til kulturinstitutioner, men det er ikke holdbart i længden, siger de danske museer, som kræver museumsreform. Den er på vej, lyder det fra ministeren.

Museer retter kritik efter redningskrans: Det her er ikke holdbart

  Pressemødet med finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) hvor SVM-regeringen præsenterer deres finanslovsforslag for 2023 samt Økonomisk Redegørelse i Finansministeriet torsdag 23. marts 2023.   Foto: Jens Dresling
Pressemødet med finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) hvor SVM-regeringen præsenterer deres finanslovsforslag for 2023 samt Økonomisk Redegørelse i Finansministeriet torsdag 23. marts 2023. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det var ikke tid til »en gaveregn«, lød det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), da han torsdag som en del af regeringens top trådte frem for at præsentere finanslovsforslaget for 2023.

Men lige netop kulturområdet er ellers et af de få steder i en ellers stram finanslov, hvor der bliver delt lidt flere penge ud end tidligere.

Og nogle af midlerne – nærmere betegnet 180 millioner kroner – skal bruges på at forlænge bevillingerne over de næste fire år til en række nødlidende museer og kulturinstitutioner.

Men på trods af en forlænget støtte til institutioner som Karen Blixen Museum og Dybbøl Mølle, møder finansloven generel kritik fra Organisation Danske Museer (ODM).

»Denne uddeling af ’frimærkebevillinger’ til enkeltmuseer i en afgrænset periode kan næppe kaldes en generel styrkelse af kulturarven og er ikke holdbar i længden«, siger Claus K. Jensen, forperson for ODM, i et skriftligt svar til Politiken.

»Om få år løber aftalerne jo ud igen og skaber på ny usikkerhed. Det understreger behovet for en museumsreform, vi skal tænke museernes økonomi på en anden måde. I første omgang skal vi tale kulturarv, museernes stigende samfundsansvar og andre opgaver – ikke enkeltinstitutioners økonomi« skriver Claus K. Jensen.

Separate processer

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt afviser, at han kun er ude for at lappe huller frem for at tage fat på arbejdet med en reform:

»Det her er to separate processer«, siger ministeren, der for nylig tog hul på arbejdet med en længe ventet museumsreform, da han inviterede mere end 100 museumschefer til stormøde.

Her lød meldingen fra ministeren blandt andet, at museernes opgaver fremover skal defineres og dokumenteres, før der tages stilling til, hvem der skal have tilskud.

»Det er ikke enten eller, det er både og. Det faktum, at Vedbækfundene, Karen Blixen Museum og Dybbøl Mølle er med på den her finanslov, er kun positivt. Det ændrer ikke på, at vi snart kommer med en strategi for, hvordan vi går videre med museumsreformen«, siger han nu.

Men hvor ambitiøs er den her finanslov, når regeringsgrundlaget lægger op til en styrkelse af kulturlivet?

»Jeg ser det her som første skridt på en stige. Det at sikre de økonomiske vilkår for en lang række kulturinstitutioner fortæller jo også noget om ambitionsniveauet. For det er jo ikke sådan, at kulturbudgettet er lukket de næste fire år. Tværtimod. Det her betyder bare, at mange af de institutioner, som i den socialdemokratiske finanslov ikke var betalt, nu er blevet betalt«.

Listen over kulturinstitutioner, der er sikret støtte de næste fire år, omfatter blandt andet også Rudersdal Museum, Aalborg Teater, Museet Køn og Nordjyllands Historiske Museum – Regan Vest.

Lars Eriksen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her