Under en nylig udgravning i Ramses II’s tempel Abydos i Egypten er der fundet tegn på omfattende religiøs aktivitet.

2.000 hornede vædderhoveder i sirlige mønstre er fundet i Egypten

Disse 2.000 mumificerede vædderhoveder er det mest opsigtsvækkende fund i en udgravning af Ramses  II's palads i Abydos i Egypten. Foto: -/Ritzau Scanpix
Disse 2.000 mumificerede vædderhoveder er det mest opsigtsvækkende fund i en udgravning af Ramses II's palads i Abydos i Egypten. Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

2.000 hornede vædderhoveder lagt i sirlige mønstre.

Balsamerede og mange stadig med intakte bandager omkring sig.

Sammen med vædderne ligger også mumificerede får, hunde, vilde geder, køer, desmerdyr og gazeller.

Det har en ny udgravning af det berømte tempel i den antikke by Abydos udført af arkæologer fra New York University vist. Det skriver blandt andet Smithsonian Magazine.

Ramses II har siden sin død i 1213 før vor tidsregning været en af kendisserne blandt Egyptens gamle faraoer, og de nye udgravninger peger på, at fascinationen ikke er noget, vi har genfundet i nyere tid, men at den er fortsat længe efter kongens død.

Noget tyder nemlig på, at kulthandlingerne ved templet er forløbet i hvert fald 1.000 år efter Ramses’ død.

De mumificerede dyr er fundet i et tidligere ikke udgravet depotrum under templet.

Til nyhedskanalen CBS siger en af udgravningens ledere, Sameh Iskander, at 2.000 vædderhoveder på rad og række er »mange, selv for en ægyptolog«.

»Det er åbenlyst offergaver til Ramses-templet foretaget under den ptolemæiske periode, hvilket viser, at selv 1.000 år efter Ramses II blev han stadig æret«, siger Iskander.

Den ptolemæiske periode har navn efter en række konger, der blev indsat, efter at Alexander den Store indtog Egypten i 331 før vor tidsregning og samtidig smed perserne ud. Den første af dem, en af Alexanders hærførere, tog navnet Ptolemæus I (og tilnavnet frelseren), og den tradition fortsatte i hele perioden, der strakte sig til omkring år 30 før vor tidsregning. Og Kleopatra II – som ikke er hende, man kender fra Asterix – var nummer syv.

Professor Mohamed Abdel-Badi, leder af Egyptens øverste råd for arkæologi, siger i en pressemeddelelse, at undersøgelserne lægger en række nye opdagelser til den viden, man i forvejen har om templet.

I de 150 år, der er gået, siden Ramses-templet blev fundet i Abydos, har der været en række teorier om templets udseende de steder, der ikke var udgravet, som nu er blevet præciseret, siger han. Samme sted noterer han, at der ud over de døde dyr blandt andet er fundet statuer, gammelt træ, tøjrester og lædersko.

»Missionen fortsætter sit udgravningsarbejde for at blotlægge mere af stedets historie og samtidig dokumentere og studere det, der er fundet i denne udgravningssæson«, siger han.

Abydos, omkring 100 kilometer nord for den berømte oltidsby Luxor, var et populært begravelsessted for den oldegyptiske overklasse, og et sted, man kom for at tilbede guden Osiris, der blandt andet repræsenterede genopstandelsen.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her