På Nationalmuseet ved Frederiksholms Kanal i København har direktør Rane Willerslev en hovedpine, som han deler med museumsdirektører rundt omkring i primært den vestlige verden.
Blandt de mange genstande på museet befinder sig nemlig også enkelte, som andre lande mener er endt der på uretmæssig vis, deriblandt to dele af Parthenon-frisen fra Parthenon-templet på Akropolis, der ligger i Athen.
De to dele vil den græske regering meget gerne have tilbage, ligesom de også lægger kraftigt pres på British Museum, der har en meget stor samling skulpturer fra templet.
Til Berlingske fortæller Rane Willerslev, at han for nogle uger siden modtog brev fra den græske ambassade på vegne af den græske regering, som vil have de to hoveder fra frisen udleveret fra Danmark.
Nu har direktøren nedsat et videnskabeligt udvalg, der skal se på sagen og komme med en indstilling til kulturministeren, men Rane Willerslev vil samtidig have landets politikere til at tage principiel stilling til sagen, siger han til Berlingske.
»Jeg savner en retningstilkendegivelse fra politikerne som den, Frankrigs præsident Emmanuel Macron kom med, da han kort tid efter sin tiltræden erklærede, at franske museer skulle levere kulturgenstande fra landets tidligere franske kolonier i Afrika tilbage. Uanset hvor mange faglige vurderinger vi udarbejder på landets museer, så er repatriering i sidste ende også et politisk spørgsmål«, siger han til Berlingske.
Skred
Debatten om såkaldt repatriering af kulturgenstande er på ingen måde ny, men i disse år sker der et skred, hvor flere og flere lande og deres museer så småt begynder at sende ting tilbage til de lande, som de uretmæssigt er blevet fjernet fra.
Den siddende pave, Frans, har blandt andet besluttet, at Vatikanets museer skal levere de dele af Parthenon-frisen, der findes her, tilbage til Grækenland.
Efter mange års voldsom modstand var briterne også begyndt at overveje, om de på en eller anden måde vil være med til at tale om, at de skal levere noget tilbage til Grækenland, men den sag har nu taget endnu en drejning, efter at premierminister Rishi Sunak har afvist en tilbagelevering fuldstændig.
Hemmelige forhandlinger i London: Græsk-britisk marmorstrid nærmer sig en afslutningSager om repatriering er notorisk kringlede, og de danske dele af frisen har været her i landet siden slutningen af 1600-tallet. Kulturer hænger sammen, og det er svært kun at vise ting, der er fundet lige på det sted, hvor museet er, for at vise det fulde billede af en kultur.
Har man ret til kunst, der er skabt på ryggen af slaveri?Omvendt står mange lande i den situation, at store dele af deres vigtigste kulturarv befinder sig på vestlige museer, hvor de ofte er flyttet hen i forbindelse med kolonisering. Både Belgien, Tyskland og Frankrig er i gang, og Danmark har da også allerede været med til at levere ting tilbage.
Sidste år blev en 400 år gammel samisk tromme med stor kulturel værdi leveret tilbage de norske samer.
fortsæt med at læse
