Besøgende på museet Kunsthaus Zürich, der i sidste uge brugte museets QR-koder til at få information om værker i museets Emil Bührle-samling, blev i stedet sendt videre til kunstkollektivet KKKK’s hjemmeside, hvor de blandt andet fik at vide, at kunstsamleren Emil Bürhle var nazisympatisør, og at nogle af værkerne i hans samling har været ejet af jøder og er blevet stjålet af nazisterne, skriver Artnet.
Kunstkollektivet KKKK har nemlig hacket sig ind på det schweiziske museums hjemmeside og erstattet museets informationer i fire QR-koder med deres egne oplysninger, fortæller museets talsmand Björn Quellenberg ifølge det engelsksprogede medie Swissinfo.
QR-koden knyttet til Cézannes maleri ’Dreng i en rød vest’ linker i den hackede version til en kommentar, der beskylder Emil Bührle for at tjene dobbelt på det nazistiske regime. Ifølge kunstkollektivet tjente han en formue på sin våbenhandel med Nazityskland, og samtidig udnyttede han jødiske kunstsamlere, der var forfulgt af nazisterne, til at opbygge sin egen samling.
Kontroversiel våbenproducent
Emil Georg Bührle var en tyskfødt schweizisk våbenproducent og kunstsamler. Ved slutningen af Anden Verdenskrig var han blevet Schweiz’ rigeste mand – blandt andet som resultat af at have forsynet både de allierede og nazisterne med våben.
Det er ikke første gang, Kunsthaus Zürich er blevet kritiseret for ikke at give tilstrækkelig information om Bührle-samlingens fortid. Da museet i 2021 udvidede med en tilbygning, blev åbningen overskygget af debat om Bührle-samlingen.
Samlingen, der består af 170 impressionistiske værker, har været langtidsudlånt til Kunsthaus Zürich siden efteråret 2021 og tæller værker af blandt andre Manet, van Gogh og Modigliani.
Af Kunsthaus Zürichs hjemmeside fremgår det, at museet til efteråret planlægger en ny udstilling af værker fra Emil Bührle-samlingen. Under titlen ’En fremtid for fortiden. Bührle Collection: Art, Context, War and Conflict’ vil en stribe af samlerens værker blive udstillet fra 3. november.
Ifølge hjemmesiden fokuserer udstillingen ikke kun på Emil Bührle-samlingens historiske kontekst, men også »på en differentieret tilgang til at håndtere den i nutiden«.
Samlingen har ifølge museet skabt »betydelig debat om forskning i oprindelse, plyndret kunst og kulturejendom konfiskeret som følge af nazistisk forfølgelse«.
I en pressemeddelelse om den kommende udstilling siger museets direktør, Ann Demeester, at museet ikke ønsker at vige tilbage fra kontroversielle spørgsmål.
»Af den grund mener vi, at det er vigtigt, at vi udvikler en ny tilgang til Bührle-samlingen«, siger hun.
Derfor planlægger museet en udstilling, der skal »præsentere Emil Bührle-samlingen i en bredere sociopolitisk kontekst«.
fortsæt med at læse
