Efter tsardømmets fald i 1917 begyndte revolutionens fremmeste kunstnere at udsmykke den unge sovjetstats porcelæn med røde faner, paroler og arbejderhelte. I dag sælges agitationsporcelænet for svimlende summer.

Var det noget med en portion Sovjetpropaganda - tilsat et skvæt røde faner?

Agitationsporcelænet tjente samme formål som datidens flyveblade og propagandaplakater: at påvirke masserne og skabe opbakning til bolsjevikkernes projekt.  Foto: © Vladimir Tsarenkovs Samling, London (Alexander Fox og Roy Fox)
Agitationsporcelænet tjente samme formål som datidens flyveblade og propagandaplakater: at påvirke masserne og skabe opbakning til bolsjevikkernes projekt. Foto: © Vladimir Tsarenkovs Samling, London (Alexander Fox og Roy Fox)
Lyt til artiklen

Da bolsjevikkerne slog dørene op til den berømte kejserlige porcelænsfabrik i Petrograd efter revolutionen i 1917, fandt de store lagre med endnu ikke dekoreret, helt hvidt porcelæn. Tallerkner, kopper og kander som blanke lærreder hobede sig op.

De nye myndigheder så straks potentialet. Revolutionen havde udløst en eksplosion af skabertrang. Inspireret af drømmen om at opbygge verdens første kommunistiske samfund kastede kunstnere sig ud i at bemale de blanke flader. I et billedsprog, der forkyndte en ny epoke, præsenterede de deres første værker allerede i 1918 – på årsdagen for Oktoberrevolutionen. Kaos og knaphed tvang dem i den første tid til at bruge det forhåndenværende materiale og se stort på, at kejserens initialer stod i bunden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her