Da bolsjevikkerne slog dørene op til den berømte kejserlige porcelænsfabrik i Petrograd efter revolutionen i 1917, fandt de store lagre med endnu ikke dekoreret, helt hvidt porcelæn. Tallerkner, kopper og kander som blanke lærreder hobede sig op.

De nye myndigheder så straks potentialet. Revolutionen havde udløst en eksplosion af skabertrang. Inspireret af drømmen om at opbygge verdens første kommunistiske samfund kastede kunstnere sig ud i at bemale de blanke flader. I et billedsprog, der forkyndte en ny epoke, præsenterede de deres første værker allerede i 1918 – på årsdagen for Oktoberrevolutionen. Kaos og knaphed tvang dem i den første tid til at bruge det forhåndenværende materiale og se stort på, at kejserens initialer stod i bunden.