Peter Bartram stopper som formand i JP/Politikens Hus, der blandt andet står bag Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
Den tidligere forsvarschef overtog posten i 2022, hvor han afløste Lars Munch, der i dag er formand for Politiken-Fonden.
JP/Politikens Hus oplyser i en pressemeddelelse, at årsagen til Peter Bartrams afgang er uenighed om virksomhedens strategi.
Næstformand Raoul Grünthal udnævnes til fungerende formand.
Svenske Raoul Grünthal er tidligere chef i den norske mediekoncern Schibsted, hvor han gennem 15 år havde en række ledende stillinger, herunder administrerende direktør for den svenske avis Svenska Dagbladet.
JP/Politikens Hus, der er ejet af Politiken Fonden og Jyllands-Postens Fond, oplyser, at ejerne ikke har yderligere kommentarer i forbindelse med Peter Bartrams afgang.
Mediekommentator Lasse Jensen mener, at Peter Bartrams afgang er udtryk for, at der er en strategi, der er slået fejl i JP/Politikens Hus.
»Man kan jo ikke andet end at konkludere, at den der ejerkonstruktion med de to fonde er begyndt at knirke. Det kører ikke helt i olie mere«, siger han.
Generationsskifte
I januar meddelte JP/Politiken i en pressemeddelelse, at koncernen nu lancerede en ny strategi, der indebar, at de tre selvstændige medier – Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet – skulle samarbejde mere. Ikke om artikler og andet indhold, men de digitale udviklingsressourcer skulle samles, og der skulle laves en fælles enhed for kunstig intelligens, AI. Og der skulle også oprettes en enhed i huset for at sikre et bedre annoncesamarbejde og kommercielt samarbejde på tværs af de tre medier.
Strategien var på mange måder et brud med det princip, der har været herskende, siden JP/Politikens Hus blev etableret i 2003. Det har været helt centralt, at de enkelte medier fastholdt deres selvstændighed, redaktionelt og kommercielt.
Ifølge Politikens oplysninger mener de to ejerfonde, Politiken Fonden med Lars Munch i spidsen og Jyllands-Postens Fond med Jørgen Ejbøl i spidsen, at koncernen er gået for langt, og at ikke mindst et tættere kommercielt samarbejde vil true de tre mediers selvstændighed.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Peter Bartram, men han er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelser.
Peter Bartram blev sat ind som formand for JP/Politiken i 2022, fordi Jyllands-Postens Fond krævede det.
Det er de to ejerfonde, Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, der udpeger medlemmerne af bestyrelsen. Formelt kan de to fonde skiftes til at udpege formanden, men ingen havde hidtil brugt den ret.
Og alle forventede, at Lars Munch, der oprindeligt kom fra Politiken, sad sikkert i formandssædet.
Men pludselig krævede Jyllands-Postens Fond, at han skulle skiftes ud med den tidligere forsvarschef Peter Bartram, der var næstformand i bestyrelsen.
En beslutning, som Politiken-Fonden beklagede. Den daværende formand for Politiken Fonden, Karsten Ohrt, udtalte dengang:
»Vi havde meget gerne set, at Lars Munch havde fortsat. Vi betragter Lars Munch som den dygtigste publicistiske formand, man kan støve op i hele Norden. Derfor syntes vi, at det var meget naturligt, at han havde fortsat den fremragende indsats«.
Fejlagtige beslutninger
Jørgen Ejbøl ville det anderledes. Hans begrundelse for at udskifte Lars Munch med Peter Bartram var, at koncernen havde brug for et generationsskifte. Og han afviste, at det var et problem, at Peter Bartram ingen erfaring havde med medier.
»Hvis du tager en ’lille’ dansk virksomhed som Novo, så har de en oliemand som formand, og det går jo egentlig meget godt, ikke? Mærsk har en it-mand. Så det er vi helt trygge ved. Bestyrelsen, og det gælder også formanden, skal ikke være publicister«, lød det dengang fra Ejbøl.
Men to år senere var begejstringen til at overse. Efter at Jyllands-Posten havde fyret chefredaktør Jacob Nybroe og måtte fyre en række medarbejdere på grund af dårlig økonomi, var der kritik fra Jørgen Ejbøl.
I et interview med Politiken for tre uger siden sagde Jørgen Ejbøl:
»Det er jo evident, at der er blevet lavet nogle betydelige fejlagtige beslutninger omkring Jyllands-Posten. Og det er jo ikke alene Nybroes ansvar. Det er selvfølgelig også koncerndirektionen og dermed bestyrelsen, der har ansvaret for virksomhedens ve og vel og skal slå storalarm«.
Jørgen Ejbøl, der fyldte 75 og egentlig faldt for aldersreglen i Jyllands-Postens Fond, valgte at fortsætte som formand og forklarede, at det blandt andet handlede om de store problemer, der var på avisen.
»Jeg kan ikke bare sidde og se på, at Jyllands-Posten havner i grøften. Det er 30 år af mit liv, og der kan man jo ikke bare lukke stalddøren«, forklarede han.
Peter Bartram forlader ikke bare JP/Politikens bestyrelse, han træder samtidig også ud af bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond.
Raoul Grünthal, der nu er fungerende formand, har været næstformand i bestyrelsen i JP/Politikens Hus siden 2022.
Han er uddannet civiløkonom og arbejdede blandt andet i finanssektoren, inden han i 2003 blev chefredaktør og direktør for det svenske nyhedsbureau Tidningarnas Telegrambyrå (TT).
Siden 2022 har Raoul Grünthal været bestyrelsesformand for det svenske nationalteater Dramaten.
fortsæt med at læse
