Selv i en engelsk hyggekrimi som ’McDonald & Dodds’ er det nu en del af plottet, at AI kan lave musik, der ikke er til at skelne fra ’den ægte vare’. Snart er masser af brugsmusik fremstillet af kunstig intelligens. I popmusikken har man allerede for længst udvisket grænserne med en musik, hvor man må regne med, at algoritmerne spiller aktivt med.

På plussiden kan jeg så bare håbe på, at al den kunstighed vil gøre den levende og umiskendeligt håndspillede musik endnu mere eftertragtet at lytte til og udøve. Så meget desto mere heldigt – og måske ikke spor tilfældigt? – at dansk jazz i disse år oplever en nærmest eksponentiel vækst i antallet af skarpe talenter. For er der ét sted, hvor algoritmerne endnu må sidde og surmule ovre i hjørnet over en lunken digital øl, er det i den improvisationsbaserede jazz.