Debatten om kønstestning af atleter har raset under OL i Paris. Men debatten er gammel, og spørgsmålet er, om den tjener noget formål – andet end at gøre kvinders liv surt og ydmygende.

4 hjerter: Kvinderne skulle smide tøjet og ydmyges for at få lov at deltage

Først i 1928 fik kvinder lov til at løbe i et almindeligt OL, men siden har der været mange benspænd, bl.a. de såkaldte nøgenparader, hvor kvinder skulle inspiceres – uden tøj på – inden de kunne få lov at deltage. Fotografiet er fra kvindernes maraton i årets OL i Paris. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Først i 1928 fik kvinder lov til at løbe i et almindeligt OL, men siden har der været mange benspænd, bl.a. de såkaldte nøgenparader, hvor kvinder skulle inspiceres – uden tøj på – inden de kunne få lov at deltage. Fotografiet er fra kvindernes maraton i årets OL i Paris. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Man kan som bekendt ikke være lidt gravid. Det er en binær tilstand. Enten er man gravid. Eller også er man det ikke.

Cirka sådan har jeg det meste af mit liv haft det med, om en person er en kvinde eller en mand. Et enten-eller uden så mange gråzoner. Mænd har XY-kromosomer og kvinder XX, som vi fik forklaret i biologitimerne i folkeskolen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her