Dansk hiphop har været igennem en evolutionstilstand gennem de seneste 30 år. Fra ’flink fyr-rap’ i 1980’erne til selvfed 1990’er-rap fra Den Gale Pose og til mafioso-hiphop i 00’erne fra LOC, Rent Mel og Suspekt, der ligger lige under bæltestedet. Og fra starten af 10’erne til nu har det været navne som Kidd, Gilli, Sivas, Jamaika og Topgunn, der har defineret den brede hiphoplyd. Vi er slet ikke nået til kvindernes æra endnu. Jeg forestiller mig, at det sker engang i 2030’erne, når de, som lige er blevet født, bliver teenagere, der slet ikke kan huske alt det, jeg lige har nævnt.
Indtil det sker, er det imidlertid de følsomme unge mænd, der dominerer lyden af hiphop.








