Der var engang, hvor Grækenland var porten til eventyret og ikke en finanspolitisk tragedie. Der var engang, da man kunne rejse til fjerne græske øer uden at møde turister. Der var engang, da unge, rastløse mennesker forlod deres trygge hjemstavn i det høje nord og valgte en helt anden rute gennem voksenlivets første år end den, som var udstykket af far, mor og skæbnen. Der var engang, hvor man kunne hænge ud med ikoner som Leonard Cohen på den græske ø Hydra og måske finde sit sande jeg.
Det er dette dengang, Marianne Ihlen fortæller om til journalisten Kari Hesthamar. Dengang, hun var kæreste med først den senere berømte norske forfatter Alex Jensen og senere som selvvalgt muse delte bord og seng med Leonard Cohen på Hydra. En sansemættet, eventyrlig og erotisk tid, der, som mange ved, skildredes i blandt andet en af Leonard Cohens mest berømte sange ’So Long Marianne’. Den, der i en sørgmunter melodisk opsætning gør status over et forhold: »So long, Marianne, its time that we began to laugh and cry about it all again«.
