Ernest Hemingway har skrevet alle tiders bedste kønsrollenovelle. Den burde være pligtlæsning for alle, der er optaget af manderollens udfordringer skriver Jes Stein Pedersen i denne klumme.

Hun slår ham ihjel, fordi han overvinder sin skam

Ernest Hemingway tager i ’Francis Macombers korte, lykkelige liv’ læserne med på en løvejagt, der ikke ender lykkeligt for løven - og løvejægeren. Foto: /Ritzau Scanpix
Ernest Hemingway tager i ’Francis Macombers korte, lykkelige liv’ læserne med på en løvejagt, der ikke ender lykkeligt for løven - og løvejægeren. Foto: /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En mand og en kvinde og en løve. Plus en bøffel og endnu en mand. Tre hvide mennesker på storvildtjagt i imperialismens Afrika. Trioen optræder i en novelle, jeg ofte tænker på, fordi den byder på et uforglemmeligt kønsdrama.

Det er ’Francis Macombers korte, lykkelige liv’ (1936) af Ernest Hemingway, det drejer sig om, og det må være den fortælling om maskulinitet, som har gjort stærkest indtryk på mig. Den handler om ægteparret Francis og Margot samt den erfarne storvildtjæger og machomand Robert Wilson. Han går med Stetson-hat og har blå maskingeværskytteøjne og er hyret for at give Francis Macomber, den rige »amerikanske drengemand«, den triumf, det er at have skudt en rigtig løve.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her