Fremragende historieformidling viser den tidlige kolonisering af Grønland som et barskt og kaotisk projekt, som trak store dele af den grønlandske befolkning med sig i undergangen.

Det meste af tiden gik med at overleve og genere hinanden

Ruinerne efter pakhuset på Nepisene, senere kendt som Nipisat.  Foto: Roberto Fortuna
Ruinerne efter pakhuset på Nepisene, senere kendt som Nipisat. Foto: Roberto Fortuna
Lyt til artiklen

Tilfældigheder. Kaos. Opløsning. Og imponerende inkompetence. Det er først på afstand, at koloniseringen af Grønland har fået sit præg af kontrolleret overherredømme.

Som bekendt fik missionæren Hans Egede i 1721 overtalt Frederik IV til at støtte etableringen af Håbets Koloni på den grønlandske vestkyst, men vikingernes efterkommere kunne han ikke finde. Derimod dominerede nederlandske hvalfangere området totalt, og havde de omlagt deres midlertidige kramboder til egentlige handelsstationer, er det næppe sandsynligt, at det enevældige Danmark havde haft viljen eller evnen til at forsvare Grønland militært. Rigsfællesskabets fundament var mere grødis end grundfjeld.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her