Jeg læste Peter Adolphsens fjerde bog i ’Små historier’-serien med en underlig følelse af genkendelse eller relevans, selv om historierne ofte befinder sig uden for det helt forståelige og håndgribelige – uden for det menneskelige – eller måske endda efter menneskeheden, hvis vi skal svinge os helt derop.

Ofte er det umuligt at begribe, hvad det er for en slags fortæller, man har med at gøre, hvor denne ser verden fra – og ikke mindst har sin viden fra ...