Hella Joof er faldet i gryden med fraser, ordspil og ordkløveri.

End ikke en side inde i ’Hvorfor er lykken’ går det løs: Fortælleren – en kriseramt kvinde, der efter shitstorm, mor-datterdrama og hjertesorg er fortrukket til en ø med trækfærge – harcelerer her lige dele drilsk og kuldslået ikke bare over kvindernes kampdag, men over en af tidens mere gumpetunge talemåder: »Men jeg skal fame ikke kæmpe nogen kvindekamp. Man skal vælge sine kampe. Jeg har mine egne kampe. Som jeg ikke selv har valgt«.