Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ib Michaels nye roman er underholdende og uhyre velskrevet, mener Politikens anmelder.
Foto: BUBANDT JENSEN MARTIN

Ib Michaels nye roman er underholdende og uhyre velskrevet, mener Politikens anmelder.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ib Michael skriver så det synger

Ib Michael er kommet hjem til tresserne i underholdende fantastroman.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det en fanfare, en flyvsk fantasi eller en fiktion?

Alle tre dele. Men først og fremmest er Ib Michaels nye bog en glimrende, veloplagt refleksion over tiden, da der var liv i Danmark. Tresserne.

Da var han ung, og han levede og gik i gymnasiet i Roskilde, den pæne, pæne småborgerlige by uden for København.

Ironisk poesi Enhver lighed med Lise Nørgaards’ Matador’ er tilfældig, med den ene undtagelse, at Ib Michael selv er matadoren. Født i et mellemlag – hr. og fru Jones (Rasmussen) bliver ikke begejstrede – men i sandhed udset til noget meget større – til rejsen ud til det grønne firben, rejsen til månen, rejsen til Indien, rejsen til kejseren og til paven, ethvert dybtfølt ’ude’, som – det ved enhver! – er lige så godt som hjemme. Først i sidste øjeblik kommer forfatteren så langt som til Monte Carlo for at hente sin elskede Regina, men da er vi kommet over i den filmgenre, der hedder kærlighedsdrama, af andre kaldet magisk realisme, hvis det da ikke er (ironisk) poesi, som afsnittet hedder i bogen.

Langsomt rives man med
Ib Michael er sprogets mester, og sproget er med ham til op over overflødighedshornet. Den elskede Regina gynger i ’sine kurvers selvsving’, blodet ’flammer op’ i kinderne.

Det ’strammer omkring adamsæblet’, tankeboblerne ’brister’, eller tankerne ’ormer’ rundt mellem hinanden, hjernen er ’gulnet’, forfatteren er kastet ud i det syngende vanvid, andre kalder for ’hvide nætter’.

Og det rumler, brænder, bølger og brummer gentagne gange, og en tid lang tænker læseren ’Kom bare ned, Ib Michael’, men det gør han ikke. Og langsomt rives man med og fanges ind, selv om det hele kun handler om Mursejlervej 15 A i Roskilde, hvor lyset spiller fandango i haverne. Der spilles meget fandango!

Dybt underholdende
Alle erindringer er fiktive – mine er romaner, skriver Ib Michael for en sikkerheds skyld som motto, med et citat fra Miguel de la Cruz. Og en anden overskrift kunne være: Giv agt! Her kommer fiktion!

Men fiktionen er vævet ind i erindringer, der er sjove, mildt sagt dybt underholdende. Første afsnit hedder ’Smalfilm’, andet afsnit ’Galskab’ og sidste afsnit ’Poesi’. Indholdet ledsager pænt afsnittene.

Vi følger den unge Ib Michael i hans nøje erindrede peblingeår, hvor hr. og fru Jones sjældent er hjemme og overlader den unge til skolekammeraten Mark, der er elegant af sin alder og kender pigerne og København.

Ib Michaels dødfødte tvilling
De går på Roskilde Katedralskole, og Ib Michael instruerer sine egne smalfilm med indbyggede problemer, som altid er pigen. Det er en sød og ubesværet seksualitet, der gennemstrømmer Ib Michaels forfatterskab. Ikke at hovedpersonen er ubesværet, men den seksuelle tiltrækning er det, åbenlys og uskyldigt og manifest liderlig.

Han møder den underlige flipper Birger, som siden bliver til en ny slags Ib Michael, en ædel morder, der nedlægger den ækle ’Krølle’ i kælderen på Mursejlervej. Siden kommer Birger i fængsel, filmen blev ikke til så meget; festen, hvor Birger gik amok og slagtede Krølle, er helt overgivent skildret, sin helt egen film, og Birger bliver på en måde en anden hovedrolle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som ’Blå Bror’. Hvem er det? Det er Ib Michaels dødfødte tvilling, ham, som fik navlestrengen slynget om halsen, blev kvalt og nu betragter sin dobbeltlevende broder med et vemodigt blik fra himlens flygtende skær. Blå og død? Skulle bogen nu have haft titel efter ham?

Galskab
Mark viser sig at være homoseksuel, det vidste læseren godt, det vidste Ib Michael sikkert også godt, men gør det noget? Nej, det gør det ikke. Der er noget ærkesympatisk ved denne forfatter, en vidt udstrakt hånd, en venlighed og en ironi, som er betagende, han er et godt menneske, on and off, som man siger, dvs. venlig, når det passer ham.

Som generationsskildring er ’Blå Bror’ ikke rigtig typisk nok, den er for personlig. Ikke alle ryger ud af gymnasiet og består alligevel med det omhyggeligt erindrede og beskrevne pæne gennemsnit ...

Men redigerede erindringer er det jo. Bogen er tilegnet halvsøsteren Lilian, en kæderygende sygeplejerske på Dianalund, hvor Ib Michael også lader sig indlægge og får et elektrochok.

Eller gør han? ’Galskab’ er det bedste afsnit i bogen, en nøje registrering af den absence, han engang fik i sin barndom, billedet af levende død, også et fikserbillede af blå bror. Det ender med, at han flytter hjemmefra.

Rigtig godt gået

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erindringsstoffet er manifest til stede, men skildret i fiktionens hellige form. Der er besøg hos Villy Sørensen, som anbefaler Ib Michael lægestudiet. Der er ophold på Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor Poul (Borum) grynter med sin lille muse Inger (Christensen), og Per Aage (Brandt) sidder dybt nedsunket i sin pibe, men indholdet fra a til z er replikken til en af dramaholdets unge finker: »Jeg har glemt tandbørsten, må jeg låne din?«. Og det må han jo.

Summa summarum har vi ikke noget selvbiografisk til gode, for selvbiografien er skrevet, mere manisk end depressiv, mere løgnagtig end sand. De globale, teknologiske og kosmologiske ændringer i samfundsbevidstheden er sat på lavt blus, Ib Michael spejler sig selv, men myten om ham er i fuldt vigør, han er gået ned til roden af sin ungdom, og man følger ham med stigende vellyst. Det er rigtig godt gået, i et sprog, der synger, og lad det så mumle og brænde og bumle.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden