Bøger

Det hele handler om rytme

Ti vandrehistorier af Thomas Boberg.

Bøger

Det kan gå galt, når man griner på det forkerte tidspunkt.

Engang var der en tilhører, der højst upassende kom til at skraldgrine, da Horats fortalte myten om Tantalus’ vanskæbne i underverdenen.

Hvorpå han modtog den romerske digters formaning: »Hvad griner du af? Det handler om dig!«.

Iagttager og deltager En lignende vending indtræffer i flere af de fortællinger, som Thomas Boberg i dag udsender i samlingen ’Under uret’.

Skiftende fortællere videregiver beretninger, der tilsyneladende angår andre, men som ofte ender med at inddrage dem selv.

Det er en af de måder, hvorpå fortællingerne udforsker forskellen mellem at være iagttager og deltager, mellem at være distanceret og involveret, hvilket er et genkommende tema i samlingen.

Langt ude
De ti korte og længere historier er samlet under betegnelsen ’historier om det at vandre’ eller ’vandrehistorier’. De er mere det første end det sidste.

For man er unægtelig på farten i denne roadnovellesamling, hvor turen går fra Peru over det amerikanske Midtvesten til Madrid og retur til København ad flere omgange.

Fortællingerne og deres personer er præget af den rastløshed, som nærmest er blevet Thomas Bobergs varemærke, og de rejser rundt på må og få med alt, hvad det indebærer af mærkelige tildragelser, hændelige held og uheld, vilkårlige møder og tilfældige knald.

Det handler i høj grad om at komme langt ud, men ikke nødvendigvis om at nå et bestemmelsessted.

Fadbamser på værtshuset
Et sted, som man flere gange frekventerer undervejs, er værtshuset, hvor vandrehistorier udveksles.

Som i den brutale historie ’Løgn’, om advokaten, der forsøger at rage kastanjerne ud af ilden for en ven, men selv går under i forsøget og ender med at blive morder.

Over en flok fadbamser på værtshuset betror han denne hemmelighed til en fremmed digter, der lytter til ham med al den mistillid og ufølsomhed, der hører fortællesituationen til.

Indtil digteren opdager, at han selv er inddraget i fortællingen. Det handler også om ham.

Falder ud af rytmen

Selv om Bobergs historier har megen realistisk grumhed i sig, savner man hos mange af dem det almene sigte, som kendetegner netop vandrehistorier som genre. De beder ikke ligefrem om at blive fortalt videre, heller ikke selv om prosaen i nogle få funklende øjeblikke kan minde om Johannes V. Jensens ’Myter’.

Derfor lever de bedre op til betegnelsen ’historier om det at vandre’.

Vandringens metode bliver endda udlagt undervejs af en af novellepersonerne, som fortæller, at selv »hvis man har været ude at vandre, er det altid et spørgsmål om tilvænning før man formår at falde ind i rytmen. Det hele handler om rytme, den rytme man rammer efter at have kæmpet sig frem til den«. Man skal som læser kæmpe for hårdt for at falde ind i historiernes rytme – og falder for ofte ud af den igen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden