Selvfølgelig kan det give anledning til en vis politisk turbulens, men det er ikke det, vi er interesseret i«, sagde Det Svenske Akademis sekretær, Horace Engdahl, da han torsdag kl. 13 havde meddelt, at årets litterære nobelpris går til den 54-årige tyrkiske forfatter Orhan Pamuk.
Der også selv er tilbøjelig til at opretholde skellet mellem politik og litteratur, når han i romanen ’Sne’, med et citat af Stendhal, skriver: »I et litterært værk virker politik ligesom et pistolskud midt under en koncert«. Ikke desto mindre overdøvede knaldet fra pistolen delvis Pamuks litterære musik i den genlyd, pristildelingen vakte i fredagens internationale presse: Tyrkiets skæbne – og Europas »Denne nobelpris vil i visse menneskers øren lyde som en eksplosion«, skrev netop det franske dagblad Le Figaro, men tilføjede, at »det ville være uretfærdigt at reducere Pamuks værk til hans seneste roman (på fransk, dvs. ’Sne’; min tilføjelse) og til et politisk manifest«. Artiklens forfatter, Clémence Boulouque, deler den almene internationale vurdering: Pamuks litterære mesterskab er indiskutabelt. Det samme gør landsmanden Jean-Baptiste Harang: »Han burde have haft den sidste år«, skriver han i ’Libération’ om prisen til Pamuk – og ripper dermed op i Knut Ahnlunds skandaløse farvel til Det Svenske Akademi sidste år, der kan have medvirket til, at prisen i stedet gik til dramatikeren Harold Pinter. I fredagsudgaven af Svenska Dagbladet (hvor Ahnlunds afskedssalut blev trykt) kom især Pamuk selv til orde. Fra Columbia University i New York, hvor han for tiden er gæstelærer, høres gennem telefonen helt til Sverige et lydeligt lettelsens suk over den gode nyhed, at »ingen længere vil spørge mig ud om, hvorvidt jeg får nobelprisen eller håber på at få den«. Han siger dog også, at han føler sig »meget beæret«, også på vegne af den »tyrkiske litteratur og kultur, jeg repræsenterer«. I Dagens Nyheter bifalder Maria Schottenius valget af »et forfatterskab, der pløjer sig direkte ned i Europas mest brændende spørgsmål ... Tyrkiet«, men understreger, at »Det er en litterær pris. Men Orhan Pamuk undersøger det politiske, det religiøse ... og udvikler kontinuerligt romanformen«. Samler eller spreder Pamuk er »et symbol på forholdet mellem Europa og Tyrkiet, og det kan akademimedlemmerne umuligt have overset, da de traf deres valg«, siger Dagens Nyheters tidligere kulturredaktør Arne Ruth ifølge det amerikanske New York Times, som en bekræftelse på, at De Aderton også har haft politiske overvejelser. Avisens overskrift giver nobelprisen til en »tyrkisk romanforfatter, som dissekerer clashet mellem islam og Vesten«. Pamuk selv, hvis Istanbul-bolig faktisk befinder sig på en ø i Bosporusstrædet mellem Europa og Tyrkiet, siger ifølge Washington Post, at hans »værk er en udforskning af, hvordan det er at have to sjæle«, men kalder også »den forenklede forestilling om et ’clash of civilizations’ mellem islam og Vesten« for en »meget farlig tanke«, der har kostet utallige mennesker livet. Han opfatter tværtimod selv sit værk som »vidnesbyrd om, at Øst og Vest kan mødes«, skriver den amerikanske avis. Blandt de engelske reaktioner påkalder Maureen Freelys kommentar i The Guardian sig umiddelbart mest interesse – hun er nemlig Pamuks engelske oversætter og blev sidste år hængt ud i en tyrkisk avis som »lyssky agent med det ene mål her i livet at skaffe Pamuk nobelprisen«. Hun opsummerer mediernes henvendelser til hende i løbet af torsdagen: »Opfatter jeg hans pris som politisk? Nej. Orhan Pamuk har befundet sig på den internationale scene i 15 år nu. Han er en enormt fornyende forfatter, hvis bøger står i lige stor gæld til det 19. århundredes store romanforfattere og til de modernistiske traditioner, han også tilhører. Hans emne er ’the clash of civilisations’, eller rettere den besynderlige og subtile sammenfletning af modsatte kulturer i Tyrkiets fortid og nutid ... Selv om han i Vesten tit roses for at gøre Tyrkiet ’synligt’, har han opnået et endnu større resultat ved at få Vesten til at se, hvordan den selv ser ud udefra«. Den tyrkiske musik »Jeg tror ikke, han har fået prisen for sine bøger eller sine litterære kvaliteter«, siger derimod en af Pamuks ivrigste angribere, Kemal Kerincsiz, ifølge The Independent. Kerincsiz er anfører for den gruppe af ultranationalistiske tyrkiske advokater, der var aktive for at få Pamuk anklaget for unational virksomhed efter hans udtalelser om massemord på kurdere og folkemord på armeniere:
